Kære beboere
Bestyrelsen arbejder i øjeblikket med de udfordringer, som flere beboere har gjort opmærksom på omkring biler med mulig tilknytning til Jan Nygaard A/S, der holder parkeret på Keilstruplund og de omkringliggende veje.
Jeg har sammen med flere grundejere og repræsentanter fra områdets grundejer- og ejerforeninger ad flere omgange været i dialog med Jan Nygaard A/S i håb om at finde en fælles løsning. Desværre har dialogen ikke ført til det ønskede resultat, og sagen er derfor nu blevet forelagt Rudersdal Kommune.
Vores oplevelse er, at kommunen tager problemstillingen seriøst og ønsker at se nærmere på forholdene. På grund af sommerferieperioden har kommunen dog oplyst, at vi næppe kan forvente en egentlig tilbagemelding før omkring september.
Vi vil derfor meget gerne høre fra jer, hvis I oplever udfordringer med parkering i området. Det gælder især, hvis I ser biler med “Jan Nygaard” på nummerpladerammen, eller hvis I oplever, at biler holder parkeret gennem længere tid uden tilknytning til området.
Har du observationer, må du meget gerne sende en mail til bestyrelsen med en kort beskrivelse. Har du mulighed for at notere dato, tidspunkt og placering – eller tage et billede – vil det være en stor hjælp.
Jo bedre overblik vi har over situationen, desto bedre grundlag har vi for dialogen med kommunen.
Vi holder jer naturligvis orienteret, når der er nyt i sagen.
God sommer ☀️
På vegne af bestyrelsen
Peter Wahlstrøm