Arbejdet med at grave ned til rørene ud for gavlen til nr. 85 er udført af Nordkysten med håndkraft og har taget noget længere tid end først antaget.
Tre rør ud af fem er blotlagt i betonkanalen, men gravearbejdet blev midlertidigt indstillet tirsdag eftermiddag, fordi der opstod tvivl om, hvor lækagen præcis skulle findes. VVS montøren mente ikke at den mængde vand, der var synlig i jorden omkring de blotlagte rør, stod mål med det vandspild vi har oplyst.
Der er en del vand i brønden tæt ved gavlen (indeholdende varmerør og haner), som kan skyldes regnvand eller udsivning fra en rørlækage under jorden.
Der er stadig en del vand i brønden og lidt synlig vand i hullet under de tre fritliggende rør, så det er nødvendigt at få gravet et større hul, for at få afklaret om vandet skyldes en lækage eller sivende vand fra brønden.
Det har trods gentagne henvendelser til PSN VVS og Nordkysten ikke været muligt at få gravearbejdet genoptaget, bl.a. pga. 1. maj og mangel på mandskab !!
Der vil være lukket for varmen til Blok-E hele weekenden, og jeg henstiller til at alle i Blok-E om fortsat at holde hovedhanerne i skabsgangen lukket, så radiatorerne i husene ikke tømmes for vand.
Seneste melding her til eftermiddag er at gravearbejdet genoptages mandag.
NB: Denne meddelelse vedrører kun varmen i Blok-E.
På vegne af bestyrelsen
Ole, nr. 31