Godt Nytår til alle i Keilstruplund.
Vi nærmer os afslutningen på endnu et år, hvor mange ting har været vendt på hovedet på grund af coronaen.
Vi ser frem til 2022, hvor vi skal afklare flere store ting i Keilstruplund.
Skal vi have fælles ladeanlæg til fremtidens el-/hybrid biler i Keilstruplund? Skal vi have nye rør i Keilstruplund? Og skal vi samtidig tage stilling til om varmforsyningen fortsat skal være fælles eller skal vi overgå til individuel varmeforsyning? Hvordan skal et projekt nye rør finansieres?
Der venter også et nyt renovationsudspil fra Kommunen, som skal implementeres i Keilstruplund – fortsætter vi som hidtil med de individuelle løsninger eller skal vi igen kigge på en kollektiv løsning.
Haveudvalgets forslag skal vi forsøge at få ført ud i livet, første skridt med kirsebærlunden ved indkørslen til Keilstruplund er taget, men der er stadig penge tilbage til andre ting fra listen.
Vi skal finde et par nye bestyrelsesmedlemmer til generalforsamlingen, da Karl Gammelmark (nr. 23) stopper i bestyrelsen efter mange års tro tjeneste og Martin Halsteen (nr. 67) desværre har valgt at forlade os, da familien har solgt deres hus.
Så har du lyst til at påtage dig opgaven og komme med i bestyrelsen, må du gerne henvende dig til mig i begyndelsen af det nye år. At Martin forlader betyder også, at vi skal finde en ny formand for “Teknikudvalget”, som jo får en stor opgave i 2022 og måske helt ind i 2023, da vi jo ikke skal haste en stor, vigtig og økonomisk krævende plan igennem uden god tid til diskussioner og overvejelser for / imod, er der alternativer o.s.v.
Tak til bestyrelsen for en stor indsats i 2021.
Og så bare lige til sidst: Skal du af med dit juletræ, så husk at det skal klippes i stykker og stammen skal saves i mindre stykker – og så kan du komme det op i grønt-containeren.
Har du gjort som vores ven på billedet efterladt stammen ved containeren, så må du gerne sætte den over på bålpladsen, som et alternativ til at skære stammen i mindre stykker.
Rigtig godt nytår – stay safe
Ole Gregersen, formand (nr. 48)