Grundejerforeningen har fået en henvendelse fra Rudersdal kommune vedrørende input til en nye affaldsplan.
Se venligst nedenstående mail:
Kære grundejerforening / vejlaug
Rudersdal skal have en ny affaldsplan, og vi har brug for jeres idéer til, hvordan vi får en effektiv grøn omstilling med mindre affald og mere genanvendelse.
Hvordan kan vi gøre det nemt at træffe de rigtige valg i hverdagen, hvordan bliver vi bedre til at genbruge og genanvende, og hvordan udvikler vi et affaldssystem, der fungerer i hverdagen.
Måske har I et godt forslag til, hvordan kommunen kan understøtte et byttehjørne, eller en idé til, hvordan endnu mere plast kan blive sorteret til genanvendelse.
Det kan også være, vi skal blive bedre til at kommunikere om affald – hvad der lykkes, og hvad der ikke fungerer så godt.
I alle tilfælde: Kom med dine jeres idéer og kommenter på andre idéer, så vi sammen kan finde de gode løsninger.
Fristen for at kommentere eller komme med nye ideer på platformen er søndag den 22. januar 2023.
Giv jeres input her : https://www.survey-xact.dk/engage/app/project/affaldsplan
Læs mere her: https://www.rudersdal.dk/nyheder/giv-dit-bud-paa-hvordan-vi-skal-klare-skraldet
Venlig hilsen
Henrik Hooge Møller
Informationskoordinator
Rudersdal Kommune