Det er nu lykkedes at lokalisere lækagen i varmerøret til Blok-E.
Det var nødvendigt at udvide graveområdet hen til brønden (med rør og haner), som ligger i haven ca. 2,5 meter fra gavlen af nr. 85, for at kunne lokalisere lækagen, som findes mindre end 1 meter ud fra brønden.
Varmerøret er meget rustent i området og indeholder flere huller, så det har ikke været muligt helt at stoppe lækagen ved anvendelse af en bandagemuffe.
Alle 5 rør i betonkanalen er omsluttet af en hærdet tætningsskum i et området 1 meter fra brønden (ikke set andre steder…), så det er meget besværligt at frilægge rørene.
Den mest nærliggende løsning er at udskifte flere rør fra nr. 85 og hen til brønden (nu hvor der er gravet op til rørene), men det skal planlægges, og der skal indkøbes de rette materialer, så dette arbejde kan først blive udført i næste uge (der arbejdes ikke torsdag og fredag).
Der er midlertidigt monteret en bandagemuffe på lækagen, men den holder ikke tæt, så der er indtil videre lukket for centralvarmen til Blok-E, for at minimere udsivning af vand og derved forhindre oversvømmelse omkring rørene i hullet samt brønden.
På vegne af bestyrelsen
Ole, nr. 31