Vi har afholdt bestyrelsesmøde nr. 3 i denne generalforsamlingsperiode (2021/2022). Her får du indsigt i referatet med bilag. Referatet bringes også på hjemmesiden. Men her i en periode indtil alle grundejere er oprettet som bruger af hjemmesiden bringer vi referaterne begge steder.
Bestyrelsen har godkendt et ny type Velux ovenlysvindue, et fladtagsvindue, som vi fremadrettet skal implementere i Keilstruplund. Den høje pult til den tidligere model ovenlysvindue er ikke i handlen længere og er heller ikke en tidssvarende i forhold til miljø, energi og lysindfald. Derfor skifter vi også vinduestype.
Bestyrelsen har gentaget en gamle beslutning, som der var opstået usikkerhed om: Det er tilladt for alle Blokke at have et drivhus i baghaverne. Det skal ske efter ansøgning til bestyrelsen. På sigt vil vi forsøge at få udarbejdet nogle vejledende retningslinjer for drivhuse. Vi har også godkendt arbejdsgrundlaget og sammensætningen af det nye teknikudvalg, som skal arbejde med evt. nye rør og/eller anden form for energiløsning i Keilstruplund. Vi har antaget konsulent og rådgivningsfirmaet Sweco til at bistå teknikudvalget med arbejdet. Vi har diskuteret flere andre ting, som fremgår af referatet, bl.a. hunde der ikke føres i snor, haverne, der har bredt sig for meget ud på fællesarealerne.
Ole Gregersen, formand (nr. 48)