Lige nu har vi for det første usædvanligt mange huse til salg. Men der er også mange, der er i gang med forsk. spændende renoveringsprojekter.
Vores helt fantastiske havemand Søren Frimann har også gang i mange grønne projekter.
Du skulle besøge Kongevejsskråningen, og der ser, hvordan det næsten er lykkes at få helt udryddet alt brombærkrattet. Og rigtig mange har fået nye flotte hække. Når græsset har fået godt fat og vi helt er kommet af med alt brombær skal der plantes vilde blomster på græsskråningen.
Hvis du også går en tur ned forbi og bag ved Blok B, så vil du se at gennem god dialog er flere hække trimmet og et par stykker er helt fjernet. Det betyder, at grundejerforeningen har vundet en pæn del af fællesarealet tilbage, selvfølgelig i respekt for de huse der har boet her i mere end 20 år og dermed har vundet hævd på at placering af deres hække. Tanken er, at vi får det nye fællesareal rodfræset og der efter skal der sås græs.
Konkret drejer det sig om nr. 4 – nr. 8 – nr. 10 – nr. 12 og nr. 14, hvor vi i dialog med grundejerne har fældet hæk og beplantning.
Præcisering på opfordring: Opfattelsen om at de pågældende kan gøre betragtning om hævd gældende er udelukkende udtryk for min egen holdning med baggrund i Østre Landsrets dom af 10. juni 2014 (B1258009 – SDY).
Dommen kan fås ved henvendelse til mig. Det er således ikke udtryk for bestyrelsens holdning.
Til orientering kan det oplyses, at foreningens advokat er inddraget i de konkrete sager. Men fortsat er det min holdning, at sagerne skal løses via dialog mellem grundejerne og bestyrelsen. Og ikke via advokat, retssager m.v.
God gåtur rundt i Keilstruplund og god efterårsferie til jer, der skal holde ferie.
Ole Gregersen, nr. 48 (formand)
N.B. I kan se den plan, som bestyrelsen har arbejdet efter i Blok B:
2020-0228 Situationplan Keilstruplund 2-32_20210421