2022 skal vi alle i Keilstruplund sortere madaffald fra restaffaldet.
Den nye ordning bliver indført i et område ad gangen fra april til udgangen af året.
Sortering af madaffald betyder, at du ikke længere kan bruge dit nuværende affaldsstativ med papirsæk til dagrenovation. I stedet får du en ny beholder på hjul som dem, der allerede bruges til at sortere f.eks. glas og metal.
I Keilstruplund vil vi få besked i e-Boks ca. tre måneder, før din nye beholder ankommer.
——————-
Samtidig er der jo også den lidt større ændring på vej, nemlig affaldssortering i 10 fraktioner fra 01. juli 2022, som led i klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi stilles krav om obligatorisk husstandsnær indsamling af 10 fraktioner. Kravet skal være fuldt implementeret fra 1. juli 2021. Det er dog helt umuligt for kommunerne at nå. Alene lovbundne lokalpolitiske processor og leveringstider på affaldsbeholdere og renovationsbiler gør det umuligt at nå i mål til 1. juli 2021. Så derfor er der også gang i lidt tovtrækkeri mellem regeringen og en række Kommuner, som ønsker længere tid til implementeringen.
Det kan du læse om her:
https://danskaffaldsforening.dk/nyheder/kommuner-til-lea-wermelin-udskyd-tidsplan-affaldssortering
Bestyrelsen vil følge med i, hvad der sker på området. Og jeg tænker også, at vi kommer til at drøfte det på den kommende generalforsamling.
Ole Gregersen, formand (nr. 48)