Bestyrelsen har i går modtaget et forslag til behandling på generalforsamlingen fra Grundejerforeningens haveudvalg.
Læs det her
Det kommer til behandling under “forslag”, dagsordenspunkt 6, bilag 5.
Bestyrelsen kommer måske også med et eller flere forslag til behandling på generalforsamlingen. Dels er der en problematik omkring nybygning af skur og tilbygning/påbygning til eksisterende skur, som vi har haft oppe et par gange på generalforsamlinger i 2020 og 2021 uden at få det behandlet. Bestyrelsen har også med baggrund i en konkret sag drøftet om der skal være retningslinjer for opsætning af drivhuse i Keilstruplund. I skrivende stund ved jeg ikke om vi når i mål med disse forslag.
Og fristens for at grundejere kan indsende forslag udløber også først til midnat i dag mandag d. 09. maj 2022.
For at vi kan “spare tid” på generalforsamlingen forventer jeg torsdag/fredag i denne uge, at udsende en skriftlig beretning, således at der kun fra min side skal bruges tid på en meget kort mundtlig beretning. Så kan vi gå direkte til debatten og de andre vigtige ting, der skal behandles på generalforsamlingen.
Vel mødt til generalforsamlingen den 17. maj 2022, kl. 19:00 i Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, Birkerød – vi holder til i Glassalen på 1. sal – KOM I GOD TID af hensyn til indskrivning og at vi kan starte til tiden.
Der kommer nærmere praktiske oplysninger senere.
HUSK! At du finder indkaldelse og alle dokumenter på foreningens hjemmeside: www. keilstruplund.dk
Ole Gregersen, formand (nr. 48)